Efterårsferien er begyndt på Tønder Kommunes Biblioteker!
Efterårsferien bliver alt andet end kedelig på biblioteket!
Efterårsferien er i gang, og vi har fyldt bibliotekerne med sjove, kreative og lidt (u)hyggelige oplevelser for børn og familier.
Tag blandt andet med på monsterjagt, hvor vi skal fange alle de monstre, der er undsluppet monsterbogen. Leg detektiv og deltag i vores spændende skattejagt, hvor den skyldige i et bogtyveri på biblioteket skal findes. Eller vær med til en lidt uhyggelig udgave af bogbanko, hvor tallene på bankopladen er byttet ud med ord.
Læs mere om de mange efterårsaktiviteter her på hjemmesiden, og find de arrangementer, der passer til jer.
Vi glæder os til at se jer i ferien!